Karper foretrækker temperatur over 20º C, er altså med sikkerhed ingen koldt vandsfisk. Den kan i den kolde årstid fint klare temperatur fald på vandet ned til 4 - 5º C. I den tid går den i en slags vinterhi.

I mellemeuropa svinger lufttemperaturen mellem -15º til 35º C over et år, altså en temperatur svingning på op til 50º !

Da de fleste koi holdes i udendørs damme, bør der tænkes på disse svingninger. På store naturdamme / søer og "små" koidamme er der sammenligningsmæssigt en mægtig forskel. Når vi når til oktober kan naturdamme / søer stadig have en bevaret vand-temperatur på ca. 16º og fiskene er rimelige aktive, så er koi i en uopvarmet dam måske allerede ovre deres første kuldechok, da vandtemperaturen der allerede er nede på 10 - 11º C.

Allerede ved anlægning af en koidam bør der tages hensyn til temperatur-svingningerne, disse har stor betydning for koi's helbred og eventuelle følgevirkninger som kan følges langt ind i året efter. For ikke at miste koi i og efter vinterperioder, skal der allerede i planlægningen af en dam tænkes på følgende punkter :

Spørgsmålet om planlagte eller ikke planlagte temperaturer i dammen, altså opvarmning eller ikke opvarmning ?  Hertil vil der altid være uenighed og emnet kan diskuteres. Men hvem der ikke vil bruge det høje beløb på opvarmning, kan godt unde deres koi en rolig kold-overvintring. Overvintringen skal så foregå under 8º C.  Med vejrets temperatur-svingninger på årets sidste 3 måneder, vil der i dammen først være at regne med en stabil og rolig temperatur i januar. Inden da kan temperaturen svinge ugunstigt mellem ca. 8 og 14º C, og det koster koi'ene meget energi-forbrug at udholde.

I den delvist opvarmede koidam kan disse temperatur-svingninger i efterårs- og forårs-månederne, planlægges og erstattes med langsomt og roligt dalende / stigende temperaturer. Koi'ene kommer derved roligere ind i "vinterhi'en", uden at det koster dem store energitab, en energi som de skal bruge til at tære af vinteren igennem. Den optimale overvintrings-temperatur :

September : vandet er stadig 15 - 20º C.

Oktober :    sænkes stille til 15º i løbet af måneden

November : sænkes til 10 - 12º i løbet af måneden

December :  i løbet af måneden langsomt ned til 4 - 6º

Januar :       ca. 4 - 6º C.

Februar :     ca. 4 - 6º C.

Marts:        langsomt stigende i løbet af måneden til ca. 12º

April :        stigende i løbet af måneden til ca. 15º

Ved delvis opvarmning bliver koi forskånet for de stress og energi-krævende svingninger. Derefter er så de ca. 3 måneders vinter. Som positiv sidegevinst ved opvarmning, er der muligheden for at medicinere for parasitter. I en uopvarmet dam, er dette praktisk talt ikke muligt i et halvt år !

En "indbygget" opvarmning kan positivt påvirke temperaturen i dammen, men endnu vigtigere er det at undgå energifrås, ved god og egnet isolering. Med de til stadighed stigende energipriser, udgør en gennemtænkt isolering nedad og opad i dammen, en stor besparelse og vil lønne sig på langt sigt. Den isolerede dam tændes sjældnere og varmer ikke bare op i atmosfæren. Har man lidt snilde, kan man sagtens selv isolere dammen. Selv uden opvarmning vil god isolering gøre en forskel på temperaturen.

2. Temperatur og fodring

Om koi stadig tager næring til sig, og om hvis de har spist, overhovedet kan fordøje dvs. optage næring af det spiste. Hvad skal fodres ?  Hvor meget og hvor ofte ?

I en koidam fodres koi med "dødt" foder, derfor skal koiholderen præcist vurdere hvor meget koi'ene nøjagtigt har brug for !  Hvis synkende foder der ikke bliver spist, bliver liggende på bunden, fordærver det vandet.

Optagelse af foder har den hensigt at, der skal drages nytte deraf. Koi's behov for næringsstoffer afhænger af forskellige faktorer : fordøjelighed, råprotein / energi-relation, råprotein-kvalitet, foderpille-størrelse og vandtemperatur.

Koi's fordøjelsessystem arbejder efter temperaturen. Ved dalende temperatur arbejder de forskellige fordøjelsesenzymer langsommere, altså dårligere. Optimal fordøjelse ligger ved vandtemperatur mellem 23 - 25º C.  Foder der bliver givet ved lave vandtemperaturer skal være nøje afstemt derefter. Filteret mister ved lave temperaturer sin renselseskraft, uspist foder og koi's afgivelse af ufordøjet foder fordærver derfor vandet. Derfor bør fodringen afstemmes med årstid og temperatur. Man fodrer kun hvis man har tid til at iagttage koi'ene både før og efter fodringen.

Hvis koi synligt søger efter foder eller tigger, kan de i starten fodres moderat hver dag, senere kun lidt 2 - 3 gange ugentligt om formiddagen. Alt efter vandtemperatur kan der f.eks. kun fodres 1 - 4 foderpille pr. koi ved 8º C. Er de nye og gamle koi kommet godt til kræfter i løbet af sommeren og efteråret, så fodres der slet ikke under 10º C. Det hindrer en dårlig vandkvalitet ved lav temperatur.

Den vigtige energi koi forbruger i vinterhalvåret, er fedt, optaget gennem foderet. Wethgerm foder er et efterårs og forårs foder, da det indeholder den højere nødvendige mængde fedt og mindre mængde protein. Wethgerm er let fordøjeligt, i forhold til proteinfoder.

Mange slags foder indeholder meget lidt fedt. Der fodres bedst med et foder med ekstra fedtindhold, i form af et synkende foder i ikke alt for stor pillestørrelse.  Protein-fedt-forholdet bør være 2, dvs. i forhold til sommerfoder skal proteinindholdet være lavere, ligge omkring min. 32% og fedtindholdet skal være højere, omkring min. 15%. Fedtet skal helst komme fra fiskeolie, som er let fordøjeligt, indeholde værdifulde umættede fedtsyrer og give den nødvendige energi.

En koi der må tære af sin krops æggehvidestoffer (protein), for at få den nødvendige energi, vil belaste gællerne kraftigt ved ammoniakudledningen.

Fordøjeligt og nyttigt protein findes i fiskemel, det indeholder de nyttige byggesten for proteiner og aminosyrer, som resulterer i lave mængder ammoniakudledninger fra koi'ene.

I foråret når vandtemperaturen er ved at være godt  10º C, startes fodringen modsat mod vinteren. Dvs. start let fodring 2 - 3 gange ugentligt med fedtholdigt foder (wethgerm). Ved 12º fodres moderat dagligt. Det gøres, for langsomt at få koi'enes fordøjelsessystem i gang i igen, og for at opbygge deres energireserver op, så de kan fordøje det proteinholdige foder der herefter følger ved varmere temperaturer.

Koi foder bør altid være friskt, overlagret foder bør smides ud.

I særlige tilfælde hvor der opvarmes hele året (17-19º), og derfor fodres hele året, bør der tænkes på at der ikke overfodres. Højst 1% af koi'enes kropsvægt dagligt, ved højprotein foder kan kun 0,5% pr. dag være tilstrækkeligt.  På langt sigt kan der forekomme en farlig opfedning, pga. af hungerperioder.

3. Temperatursvingninger i dammen og virkningen på sundheden

Koi i damme uden opvarmningsmuligheder, der er udsat for vejrets luner, bliver hyppigere syge. Det ligger først og fremmest i koi's immunforsvar, der ikke rigtigt fungerer under 15º C. Derefter pga. filteret, som dårligt eller slet ikke renser i kulde. For det tredje, forskellige sygdomsfremkaldere som feks. SVC-virus, der er aktiv fra 10 - 17º C og derved truer koi'ene i foråret. Det hyppigst forekommende problem, er dog som i sommerhalvåret, parasitter som Costia og Chilodonella. Chilodonella foretrækker temperaturer fra 5 - 10º C, altså en parasit der kan formere sig i koldt vand. Også Costia kan udnytte koi der er svækket efter kulden og kan udgøre en kæmpe belastning. Koi med indfaldne øjne efter overvintring, har for det meste et kraftigt Costia-angreb. Tillige kan gælleorm formere sig ved 8º C, dog tager inkubationstiden 4 uger ved denne temperatur, altså en rimelig langsom formering. Under 5º C formerer gælleorm sig ikke mere.

Hyppige symptomer ved kulde og temperatursvingninger:  vælter om (kippe, chok), blodunderløbne finner og steder på kroppen, skælrejsning og fremstående øjne (glo-øjne). Det vil i så fald være nødvendigt at kunne kontrollere temperaturen og hæve den nogle grader. Bedre ville det være hvis syge og følsomme koi flyttes til en indendørs facilitet, hvor de kan peppes op igen.

4. Temperatur og iltindhold i dammen

Vandets evne til at optage det livsvigtige ilt, afhænger fuldstændig af temperaturen. Diagrammet viser hvilken mængde ilt der frigives i mg O2 pr. liter vand. Som det kan ses på kurven, har koi betydelig mere ilt til rådighed i vintermånederne. Ilt kan kun frigives, hvis det samtidig er muligt at gasser kan frigives af vandet. En dam må derfor aldrig helt fryse til eller fuldstændig dækkes af i overfladen. I den lange vinter 2005/2006 døde mange koi simpelthen af iltmangel under en fuldstændig tilfrossen overflade.

Der kan holdes en åben våge ved at sætte en iltsten i dammen. Der må aldrig med vold hugges hul på isen, der kan give koi så stort et chok, at de dør af det.

5. Temperatur og gifte i dammen

Ved lavere vandtemperaturer er ammoniak niveauet i dammen lavere end ved højere temperaturer, derfor er der mindre fare for ammoniakforgiftning i den kolde årstid end om sommeren.

Diagrammet viser den procentuelle andel af ammoniak ved forskellige temperaturer og pH på 7,0 - 8,0.

Som vist er ammoniak andelen selv ved en pH på 8,0 kun lidt over 1% ved lav temperatur. Derimod kan medikamenter (Formalin, FMC, ormemiddel) i en kold dam give forgiftninger. Formaldehydopløsninger omdannes ved kulde til det giftige Paraformaldehyd, mens også andre kemikalier lægger sig som en "sky" eller aflagrer sig på bunden af dammen, hvor også koi opholder sig i kolde perioder.

Behandlinger skal ikke foretages i perioden med koldt vand, hvor fiskene skal have ro.

6. Temperatur og formering

Pga. de lavere vandtemperaturer i vinterhalvåret, forhindres hunkoi i for stor ægproduktion (rogn), som den måske ikke vil / kan komme af med.

For stor ægproduktion og efterfølgende tilbageholdenhed er et ikke sjældent problem i en konstant opvarmet dam, da koi'ene ikke helt kan følge med i hvornår det er tid. Koi smider normalt rogn i det sene forår, hvis de har haft en vinterperiode med lavere vandtemperaturer.

Sammenfatning

Enhver koiholder bør tilpasse fodring alt efter koi'enes aktivitet i sin tilfældige eller opvarmede dam. Selvom vilde karper spiser hele året, gives koi i de kolde måneder en lille foderpause. Det kan de fint klare. Tidligere dyremishandlings-forsøg viser at karper kan overleve i 200 dage uden foder.

Temperaturen i dammen skal dog ikke svinge kraftigt og det er gunstigt for koi's sundhed, måske at forkorte en lang vinter til det tålelige.

Med fornuft og isolering kan der spares energi (strøm, olie, gas) på en koidam, og også koi'ene kan spare på deres energi, så den rækker til hele den kolde periode.

Børn må ikke færdes på isen, ligesom der heller ikke føres net i dammen om vinteren, ingen arbejde på/ved dammen og frem for alt må der ikke med vold hugges hul i isen. Koi skal have ro når vandet er koldt. En iltsten holder en åben våge, så kan gasser komme ud af vandet.

Rengør i tide før vinteren og sæt ingen nye koi i dammen i efteråret. Kontroller rettidigt for parasitter, da månedlange gnidninger koster meget energi og giver uro i dammen.

februar 2007

Tilbage til Tema