Forkert indhold i koidammen

 - parasitter, giftgas, slam og syge koi ?

En fortælling fra et sted i Europa.

En dag fik en koihandler besøg af en familie der ønskede at købe 15 nye koi, de erklærede trist at deres koi var død en efter en. De forklarede var begyndt at svømme i den øverste del af vandet og at de opførte sig mærkeligt. Gællebevægelserne var hurtigere end ellers, og med uregelmæssige  afstande holdt de op med at svømme og flød op til overfladen kun med svage gællebevægelser.  Efter få dage døde de uden man kunne se noget udvendigt på fisken.

Hvornår var symptomerne startet. De forklarede at problemerne var startet 3 uger efter anskaffelsen af koi'ene.  De blev rådet til ikke at købe nye koi, men i stedet bringe et par stykker af de syge ind til  undersøgelse, så årsagen kunne findes. Familien lignede  et stort spørgsmålstegn,  hvorefter de så fik forklaret at nye koi højst sandsynligt også ville dø i deres dam. Lidt skuffet  kørte de hjem igen.

En uge senere kom familien tilbage medbringende 2 små koi. Gællerne blev undersøgt og den blege  røde farve tydede ikke godt. Der blev foretaget en skrab og der blev fundet en del forskellige  arter parasitter, så det stod helt klart hvorfor så mange koi var døde. Med den høje koncentration  af parasitter er det en ulige kamp mellem auto-immunsystemet og parasitterne, så det skulle føre  til frafald. At koi'ene hurtigt  blev svagere blev også fremsyndet af appetitløshed. De døde til sidst  af dårlig tilstand og mangel på modstandskraft.

Der blev foreslået at behandle dammen mod parasitter, men for at kunne gøre dette måtte vand- mængden i dammen vides. Manden sagde den indeholdt 200.000 liter vand, men det betvivlede konen nu. Dammens omfang og dybde skulle vides for at kunne regne indholdet ud, men manden fastholdt sin udregning som min. lød på 180.000 l, for dammen var ikke kun stor men også dyb. Med det oplyste liter-indhold og resultatet af undersøgelsen, fik parret en passende kur til fiskene med hjem. De var nu af den overbevisning at, nu skulle deres koi nok blive raske.

En uge senere ringede manden, meget ophidset. Deres koi fortsatte med at dø, og nu endda hurtigere. Forhandleren blev inviteret på besøg, for at undersøge hvad der var galt med fiskene eller dammen.

Damvandet var grøn-grå i farven. Midt i dammen voksede en flot og ekstrem stor åkande med en  diameter på ca. 2 m. Her og der kom nogle luftbobler op. Dammens omgivelser så flotte ud, men i  selve dammen var noget helt galt. For det første var dammen slet ikke så stor som oplyst, da det så  blev forsøgt at måle dybden med en stok, stødte stokken på en blød og slamrig bund, som kun var 1  m dyb. Stokken blev trykket længere ned og en stor mængde gasbobler steg op og bredte en fæl stank. 

Dammen kunne ikke indeholde 180.000 l men højst 90.000 l. For 10 år siden da dammen blev anlagt havde den haft en dybde på 2m. Men i alle disse år var den  ikke blevet holdt ren, og der var ikke tilsluttet filter og ingen slamudtag. Af denne årsag havde dammen samlet blade, støv og koi affald. Det var i årenes løb blevet til så meget slam at det nu næsten  var umuligt for fiskene at leve i dette vand. De koi som havde gået i dette vand, var langsomt blevet  vænnet til disse forhold. De begyndte nu at dø pga. manglende immunforsvar da nye koi med en ny bakteriestamme blev isat dammen. Alt i alt var det fiskenes dårlige tilstand og den overdoserede kur  der var fatal.

Når enden er god.

Parasitterne er i mellemtiden tilintet gjort, og der er blevet tilsluttet et godt filter. De overlevende og nogle nyanskaffede koi befinder sig godt i den nu stærkt forbedrede vandkvalitet med en fin damhygiene og vandkvalitet.

Tilbage til Tema