|
Biologisk filter - mest almindelige filtre brugt i koidamme og havedamme |
|
|
Et filter skal have et relativt stort volumen og placeres uden for dammen. Et filter skal opfylde følgende kriterier : * Filtervolumen, mindst 10 % af dammens indhold. dam på 6.000 l - filteranlæg skal rumme 600 l ) * Gennemstrømning - mindst 50 % af dammens indhold i timen. * Filteret bør bestå af flere kamre, der kan holdes adskilte ved rengøring. * Langsomme gennemstrømnings-områder bør undgås. * Inkluder helst en vortex. * Det skal være nemt at komme til filteret. * Vedligeholdes jævnligt i varmere perioder. * Installer en UV mod alger. * Mange fisk - endnu større filter. Ex. En koi på 40 - 50 cm. kræver min. 1.000 l. vand.
|
|
|
Eksempel på et filter tilkoblet et bassin med bundsug. Kamrene kan f.eks. være placeret som på billede, eller efter hinanden. |
|
|
Punkt 1 og 2 er den mekaniske del af et filter. |
|
|
1. Vortex tilbageholder alle større partikler i vandet via rotation. |
|
|
2. Næste kammer indeholder børster, som tager resten af de større partikler. Hvor ofte rengøring af disse to kamre foretages afhænger af belastningen af filteret eller af den mængde foder der bruges. Rensning af slamkammer (vortex) bør være en daglig rutine, afhængig af hvor meget skidt der ophobes. Børstekammeret renses derefter, enten daglig eller en gang om ugen. Igen afhængig af slammængden. Det er vigtigt aldrig af rense alle kamre på samme tid, for ikke at fjerne alle vigtige bakterier / mikroorganismer på én gang. Indfør et rotationssystem, hvor hvert kammer renses med 1 - 2 ugers mellemrum.
|
|
|
Punkt 3, 4 og 5 er den biologiske del af filteret. |
|
|
3. Dette kammer fyldes med japanmåtter. Dette kammer kan kaldes en bakteriefabrik, for det er her de mikroorganismer der står for nedbrydningen skal findes og produceres, og omdanner ammoniak til nitrit. Kammeret bør iltes for en optimal effektivitet. |
|
|
4. I dette kammer kan der være et finere filter eller sort bioblok, som også producerer en stor mængde mikroorganismer. Her omdannes nitrit til nitrat, som kun i meget høje koncentrationer er skadelige. Dette kammer bør også iltes. |
|
|
5. Dette sidste kammer skulle nu gerne indeholde fint vand der er klar til at blive pumpet tilbage i dammen. Her kan placeres evt. bioballs eller bare ingenting, og så selvfølgelig pumpen. Hermed forbindes en UV. Det ideelle sted at forbinde UV er mellem det mekaniske og det biologiske kammer, men i færdigkonstruerede filtre lader det sig ikke gøre. Det eksterne filter hvis overflade er i samme niveau som dammens overflade, kan fødes med vand via et bundsug i bassinet (filter uden tryk). Et bundsug giver et vedligeholdelses venligt bassin, da siderne kan fejes ned og opsuges af bundsuget. Man slipper helt for slanger, ledninger og pumper i dammen. Derfor er et bundsug at anbefale frem for andre systemer. Pumpen vil have en længere levetid og en større effekt, da den kører i rent vand og ikke skal løfte vandet så højt. Dette er et eksempel på et almindeligt filtersystem, et system som ret hurtigt slammer til og er vanskeligt at renholde, og som ikke altid er den bedste løsning.
|
|
|
Se "Det forkerte filtermateriale" . |
|
|
Filteroverflade |
|
|
Filteroverfladen måles i kvm., skal også være mindst 10 % af dammens overflade. F.eks. er dammen på 20 kbm., kræves min. 20 kvm. filteroverflade. En kubikmeter filtermateriale har ca. i gennemsnit en aktiv bakterieoverflade på 300 til 400 kvadratmeter. Fiskebestandens tæthed og foderforbruget spiller en afgørende rolle for hvor stor biofilterets størrelse skal være. Er der eks. 1 koi på 50 cm per kbm. vand i dammen, hvilket er tæt på det maksimale, må det biologiske filter være stort. Holdes en bestand hvor hver koi har 2,5 kbm. vand, vil et filter-volumen på 10 % af dammens vandindhold i de fleste tilfælde være passende. Blå japanmåtter på 2 kvm. har en aktiv bakterieoverflade der svarer til 2.000 l vand. Bioballs har en overflade på ca. 600 kvm. pr. kubikmeter.
|
|
|
2003 |
|